Diabetesdiæt baseret på Sygehuskost

Der henvises til Fagligt selskab af kliniske diætisters (FaKD) Rammeplan for ernærings- og diætbehandling af voksne med type 2-diabetes her.

Bemærk, at arbejdsgruppen bag rammeplanen har været i løbende dialog med Diabetes Nutrition Study Group (DNSG), som er en del af European Association for the Study of Diabetes (EASD), med henblik på at inddrage DNSG’s anbefalinger, men DNSG har valgt at udsætte deres arbejde til juni 2021 pga. COVID-19.

Det beror på et klinisk skøn, om hensynet til den aktuelle underernæring (dvs. ordination af Sygehuskost eller Kost til småtspisende) eller den vanlige diæt til disse patienter skal vægtes højest. Hvis patienten er i ernæringsrisiko, vil underernæring normalt blive vægtet højest − også hos patienter med overvægt.

Diabetes Sygehuskost tager udgangspunkt i Sygehuskostens anbefalinger

Dog anbefales det, at indtagelsen af fedt over 30 E% så vidt muligt er umættet fedt.

Da kosten ikke følger principperne for en diabeteskost, skal der gøres en særlig indsats for at monitorere blodsukker med henblik på eventuel ændring i den medicinske behandling.

Læs mere i Anbefalinger for den danske institutionskost.

Indikation

Kan ordineres til patienter med type 1- eller type 2-diabetes, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen.

Patientens ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring af den ernæringsmæssige risiko.

Læs mere under opsporing.

Der kan med fordel samarbejdes med en klinisk diætist med henblik på planlægning af en Individuel diætbehandling

Hvis patienter med type 1- eller type 2-diabetes har en Screening score ≥3, bør der tages kontakt til en klinisk diætist med henblik på en individuel tilrettelæggelse af kosten.

Mål for behandlingen

Sygehuskosten skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således at underernæring undgås.

Principper

Sygehuskosten har et højere indhold af fedt og protein og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end Normalkostens anbefalinger.

Da patienterne ofte har nedsat appetit, er det nødvendigt at indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad, med henblik på at sikre en tilstrækkelig protein- og energiindtagelse.

Sygehuskosten er således ikke et forbillede for raskes kostvaner.

Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.

Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov.

Læs mere under Energi og proteinbehov.

Energiprocentfordeling for planlægning af Sygehuskost ser således ud:

Energiprocentfordeling for sygehuskost
Vis indhold Skjul indhold
Protein Fedt Kulhydrat

18 E%

Hvis patienten har et proteinbehov der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed

40 E%

Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer

42 E%

Sukker kan indgå i den nødvendige mængde, men hyppig monitorering af blodsukkeret er nødvendigt.

Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ / 1000 kJ(15-20 g dagligt), hvilket svarer til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten. Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud fx hvedeklid eller loppefrøskaller.

Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.

Læs mere under Væskebehov

Fordeling af måltider

Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 Mellemmåltider.

Fordelingen af den daglige energiindtagelse:

Forslag til fordeling af daglig energiindtagelse
Vis indhold Skjul indhold
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider
20-25 % 20-25 % 25-30 % 15-30 %

Valg af fødevarer

Generelt bør kosten have et højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet og et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet. Hvor det er praktisk og kulinarisk muligt, foretrækkes umættet fedt fremfor mættet fedt.

Se skema for Valg af fødevarer

Dagskostforslag

Det kan være nødvendigt med en individuel vurdering, selvom Dagskostforslag til Sygehuskost evt. kan følges.

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Ombytningslister

Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.

Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at Sygehuskosten suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt. Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

Patienter med type 1- og type 2-diabetes har ikke behov for specielle typer ernæringstilskud eller sondeernæring, men kan bruge standardpræparaterne. Det er dog vigtigt, at der foretages hyppige blodsukkermålinger evt. med efterfølgende justering i medicinsk behandling.

Er fagligt opdateret i 2016